Dansk mester i østers
Hurtigste østers-åbner i landet
18. okt 2014, kl. 18:22
Mere end 30 dage gammel
Kokken Simon Tønsager fra Aarhus er Danmarks hurtigste østers-åbner. Det fik han i dag diplom ved Danmarksmesterskabet i østersåbning i Aarhus. For ham er er en østers meget mere end bare en klat snot i en skal.
- Man husker ikke sin første chokolade, men man husker sin første østers, siger Simon Tønsager.
Han blev dansk mester ved at åbne sine 30 østers på 3 minutter og 49 sekunder. Det var to sekunder hurtigere end nummer to - hans egen tvillingbror.
- Det betyder jo, at jeg skal til de nordiske mesterskaber. Det bliver vildt spændende, siger Simon Tønsager.
Den udfordring foregår i Gøteborg i Sverige til maj næste år.
Se et tv-indslag med Danmarks hurtigste østersåbner øverst i artiklen.