Dansk Kaffe-show: God kaffe til gæsterne

Kaffetørstige danskere besøgte Centralværkstedet i Aarhus i weekenden

02:06

1 af 2

Der bredte sig uden tvivl en herlig duft i Centralværkstedet i weekenden, da Dansk Kaffeshow blev afholdt i Værkmestergade i Aarhus, for her kunne man blive meget klogere på kunsten at lave en god kop kaffe.

Dansk Kaffeshow havde indtaget lokalerne fra fredag til søndag, og her var der blandt andet mulighed for at smage ny kaffe. Formålet var at få flere danskere til at smage den gode kaffe.

- Vi vil gerne meget gerne udbrede kendskabet til den gode kaffe til hele Danmarks befolkning, for når først du har smagt, hvordan det kan smage, begynder man at blive en lille smule mere kræsen, fortæller Kristian Knudsen, der er arrangør af Dansk Kaffeshow, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I gennemsnit drikker danskerne tre-fire kopper kaffe om dagen, og i de senere år er kaffe i høj grad blevet en delikatesse, hvilket blandt andet har medført over 20 forskellige kaffebarer i Aarhus.

Randers har taget godt imod kaffebar

Maria Theresa Olsen er store manager i Baresso i Vejle, og hun gæstede Dansk Kaffeshow sammen med sin kæreste.

- Det er nok lidt mig, der har slæbt ham med. Jeg arbejder fuld tid som bestyrer i en kaffebar, og jeg vil rigtig gerne dele det med min kæreste, så han også forstår, hvad jeg snakker om, når jeg står og nørder hjemme i køkkenet, fortæller Maria Theresa Olsen.

Danskerne er det fjerde mest kaffedrikkende folkefærd i verden, og finnerne drikker allermest kaffe.

Klik på ovenstående video for at se hele indslaget fra Dansk Kaffeshow.