Dansepar går efter VM-guld
Bjørn Bitsch og Ashli Williamson vil bytte sidste års sølvmedaljer ud med guld
18. nov 2010, kl. 10:09
Mere end 30 dage gammel
Ved VM i 10 danse må hvert land må kun stille med ét par, og i Wien er 37 nationer repræsenteret.
Kampen om titlen ligner en regulær tvekamp mellem danskerne og russerne, idet disse par har hvert deres speciale. Bjørn & Ashli er klare favoritter i standard dansene, mens russerne forventes at være mindst lige så suveræne i latin dansene.
Derfor kan det meget vel blive afgørende, hvem af parrene der klarer sig bedst i den "modsatte" kategori.
Outsidere til medaljekampen forventes at komme fra bl.a. Ungarn, Tjekkiet og Tyskland, mens de moldoviske EM sølvvindere fra april måned overraskende ikke er tilmeldt dette mesterskab.