Danny Olsen: Vi tørster efter tre point
AGF skal lægge et stort pres på Brøndby, hvis det skal blive til sejr, understreger Danny Olsen
Der venter et klassisk arvefjendeopgør, når Ceres Park danner rammen om AGF-Brøndby senere søndag klokken 16.00.
Brøndbytante til Panathinaikos torsdag aften i Europa League-kvalifikationen i en kamp, hvor de blågule brugte mange kræfter.
De hvi'e har tænkt sig at udnytte Brøndbys træthed, understreger AGF's Danny Olsen.
- Vi skal selvfølgelig komme ud med en masse power og lægge pres på Brøndby.
- Nu har jeg også selv spillet europæisk, og jeg ved, at man kan få lidt trætte stænger mod slutningen af kampen, siger Danny Olsen, som også forventer at se nogle udskiftninger på Brøndbys hold.
Læs også
Hvis AGF skal have de tre point mod Brøndby, skal holdet ifølge midtbanespilleren lukke ned for gæsternes spil.
- Vi skal presse dem højt og gøre det svært for dem, så de ikke kan spille den ud. Vi ved, de gerne vil spille inde centralt, så vi skal få dem til at spille ude på siderne, siger han.
AGF åbnede sæsonen stærkt med to sejre i de to første kampe, men siden har holdet ikke formået at vinde. Det satser Danny Olsen og holdkammeraterne dog på at lave om på søndag.
Læs også
- Vi tørster efter tre point efter tre kampe uden sejr. Vi vil rigtig gerne ud og vinde.
- Vi føler os klar til søndag. Vi har haft en god uge, og alle ser friske ud, siger Danny Olsen.
AGF har blot vundet en af de seneste fem kampe mod Brøndby, mens vestegnsklubben har taget tre sejre. En enkelt er endt uafgjort.