Danny Olsen tilbage for AGF
AGF-profil klar til skæbnekamp
Den aarhusianske Superligaklub har ikke meget at glæde sig over for tiden, hvor holdet med kun to runder tilbage af Superligaen er henvist til sidstepladsen.
Men nu er der godt nyt i kampen for overlevelse.
Danny Olsen er tilbage efter en operation i sin ene tå, og AGF-profilen er derfor med blandt Jesper Fredbergs udvalgte til opgøret mod Sønderjyske på søndag.
Til gengæld må Jesper Fredberg se bort fra Anders Kure, der fik sig et gult kort i nederlaget til FC Vestsjælland og nu må en tur i skammekrogen.
AGF-spillerne er pisket til sejr, hvis holdet skal fastholde håbet om at forlænge opholdet i Superligaen.
Kampen mellem AGF og Sønderjyske spilles på NRGi Park i Aarhus søndag klokken 17.00, og der er gratis entré for alle.
Her er Jesper Fredbergs 18 udvalgte til kampen:
Steffen Rasmussen
Emil Ousager
Petri Pasanen
Johan Lædre Bjørdal
Alexander Juel Andersen
Adam Eckersley
Arthur Sorin
Mikkel Kirkeskov
Stephan Petersen
Hjalte Nørregaard
Danny Olsen
Martin Jørgensen
Jens Jønsson
Osama Akharraz
Kasper Povlsen
Casper Sloth
Jesper Lange
Marcus Solberg