Danny Olsen har snart fremtiden på plads

AGF-spillerens kontrakt udløber til sommer, og han har flere muligheder på hånden. Han forventer at få styr på fremtiden i starten af marts

07:12

Danny Olsen har ikke været fast mand i Glen Riddersholms startopstilling i denne sæson. Kontrakten med aarhusianerne udløber til sommer, men midtbanespilleren regner med, at han snart får styr på, hvor han skal spille i næste sæson.

- Vi skal ikke for meget ind i marts, før der bliver taget en beslutning om det ene eller det andet, siger han til Fodbold med Horup.

Marts begynder som bekendt i onsdag, og Danny Olsen har da også flere muligheder på hånden. 

Læs også Glen R. efter sen udligning: Skal ikke have ondt af os selv

- Jeg vil selvfølgelig ikke sige til dig, hvilke muligheder jeg har. Men der er selvfølgelig noget der er interessant, og noget der ikke er interessant og sådan er det jo i denne her fodboldverden. 

Den 31-årige sjællænder fik masser af spilletid i sin første halvanden sæson for AGF, hvortil han skiftede fra FC Midtjylland i januar 2014. I denne sæson har han dog blot fået 853 minutters Superliga-bold i benene i 16 ud af de 23 kampe.  Og midtbanespilleren er da også svævende i sit svar på, hvorvidt den situation er holdbar sæsonen ud.

Læs også Sådan er den nye Superliga-struktur

-  Det er svært at svare på. Lige nu er situationen én, og om 14 dage kan den være en anden. Det er fodbold og bolden ruller, så man kan ikke rigtigt sige, hvordan fremtiden ser ud. Jeg kan kun møde op til træning og gøre mit bedste, siger han.

Men selvom spilminutterne har været begrænset, så er han ikke utilfreds med tilværelsen i AGF.

​- Jeg er rigtig glad for at være her, også selvom jeg ikke spiller. Jeg synes, vi har en rigtig god trup, og jeg tror rigtig meget på det her projekt, siger Danny Olsen.

I videoen øverst på siden kan du se et længere interview med Danny Olsen, der fortæller meget mere om situationen i AGF og om sin fremtid. 

21:23

Tilbage i november lavede Nick Horup et langt og nært interview med Danny Olsen - hør det her!

Luk video