Danmarks sødeste hund

Han er blot seks måneder gammel, men dommer var ikke i tvivl. Balder fra Odder var bare ikke til at stå for.

Hunden er menneskets bedste ven.

Og hunden på billedet her er den bedste af dem alle - i hvert fald den sødeste.

Balder fra Odder er netop kåret til Danmarks sødeste hund, en titel, som ikke kommer bag på hans familie.

- Lige siden vi hentede ham i Vordingborg, har vi vidst, at han er den sødeste hund i Danmark. Men det var da en overraskelse, at han vandt det hele, for der var da mange søde hunde samlet til konkurrencen, siger 15-årige Anders Kragh Martinussen fra Odder om familiens hund, da de alle besøgte TV 2 | ØSTJYLLAND tirsdag.