Danmarks Radio flytter Børne- & Unge afdelingen til Århus
Danmarks Radio vælger at flytte Børne- & Unge-afdelingen til Århus. Dermed er der omkring 60 nye arbejdspladser på vej til Århus.
Danmarks Radio vælger at flytte Børne- & Unge-afdelingen til Århus. Det bekræfter programdirektør Lars Vesterløkke overfor TV2 News.
Flytningen sker som led i den store omrokering, DR har iværksat i forbindelse med spareplanen.
Produktionsfasciliteterne i Århus skal benyttes, når DR skal åbne en ny børnekanal. Derfor skal også Børne- og Ungeafdelingen have hjemme i Århus, lyder beskeden fra DR ledelsen.
"Vi er hele Danmarks DR. Derfor vil vi også gerne dække fra Århus. Vi flytter B & U-afdelingen, fordi det er en stabil afdeling, som endda vokser lidt. Det er vigtigt for at få et godt og sundt miljø på DR i Århus," siger Lars Vesterløkke.
Medarbejderne i Århus fik nyheden idag samtidig med beskeden om, at Århus-afdelingen også bliver hårdt ramt ramt af besparelsene i DR. Op mod 35 DR-medarbejdere bliver fyret i provinsafdelingen.