Danmarks første borgerforslag skudt ned efter kun én dag

De tre største partier vil ikke skrotte uddannelsesloft, selv om studerende skulle lykkes med borgerforslag

Danske elev- og studenterorganisationer har været de første til at benytte sig af borgerforslag. De har stillet et forslag om at afskaffe uddannelsesloftet, der blev indført for lidt over et år siden. Arkivfoto.

Den 19. december vedtog Folketinget en ny lov, der gør det muligt for borgere at få beslutningsforslag behandlet i Folketinget.

Det er at holde befolkningen for nar, når et forslag bliver skudt ned efter en dag.

Sana Mahin Doost, Forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd 

Den mulighed har de danske elev- og studenterorganisationer været de første til at benytte sig af. De har stillet et forslag om at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, der blev indført for lidt over et år siden.

- Uddannelsesloftet rammer meget forskelligt. Man kan ikke snuble og rejse sig igen eller få en tværfaglig profil, siger Sana Mahin Doost, der er forkvinde i DSF. Hun læser statskundskab på Aarhus Universitet.

Læs også Aarhusianske Karen er en af Danmarks bedste slagterelever

Forslag bliver næppe gennemført

På et døgn har danmarkshistoriens første borgerforslag samlet mere end 7000 af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at Folketinget er forpligtet til at tage forslaget op.

Forslaget går ud på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, også kaldet begrænsning af dobbeltuddannelse. Men selv hvis det skulle lykkes at nå op på de krævede 50.000 underskrifter, bliver forslaget næppe gennemført.

Både S, V og DF står fast på at begrænse dobbeltuddannelse, oplyser partierne til Ritzau.

- Jeg forstår ikke, hvorfor man har valgt at indføre en borger-ordning, når man skyder det ned, før vi overhovedet har samlet de 50.000 underskrifter. Det vidner om en form for magtarrogance, at man ikke engang vil høre, hvad de 50.000 personer har at sige, siger Sana Mahin Doost.

Læs også Hver femte demenspatient oplever at blive afvist af lægen

Borgerforslag er en ny mulighed

Borgerforslag er en helt ny mulighed, Folketinget har åbnet for.

Her kan almindelige borgere pålægge Folketinget at tage en sag op ved at samle mindst 50.000 underskrifter. Men de kan ikke være sikre på, om Folketinget så også vedtager deres forslag.

Og hvad angår det første borgerforslag er der ikke meget, der tyder på, at forslagsstillerne vil få held med at få afskaffet uddannelsesloftet.

- Som udgangspunkt vil vi selvfølgelig tage det op og diskutere det, når det kommer ind på den måde, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

- Men grundlæggende mener jeg, at den aftale, vi lavede for godt et års tid siden, er fornuftig.

Politikerne besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Loftet blev indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner, som skulle bruges til at reparere på dagpengesystemet.

Læs også John er kræftsyg og døden nær - men han må ikke få saftevand

Nemt at finde ting, der koster penge

Og borgerforslaget, der er stillet af de danske elev- og studenterorganisationer, angiver ikke, hvor de penge så skal findes.

Det vil formentlig vise sig at være et generelt problem med borgerforslag, forventer Mads Fuglede, der er uddannelsesordfører for Venstre.

Det er ret nemt at finde på ting, der koster penge.

Mads Fuglede (V), Uddannelsesordfører

- Det er ret nemt at finde på ting, der koster penge, siger han.

- Vi skylder i hvert fald at rejse debatten, hvis 50.000 mennesker underskriver noget. Men når det er sagt, så tror jeg, at de etiske spørgsmål, der ikke kræver, at man banker så hårdt på hos finansministeren, har større chance for at få indflydelse.

Læs også Claus gik fra jakkesæt til rengøring: - Nu glæder jeg mig til at stå op

Frygter forslag der ikke er gennemarbejdede

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, mener, at de justeringer, der allerede er foretaget, reelt har løst de problemer, der var med det første uddannelsesloft.

- Jeg mener faktisk, at der er mulighed for at uddanne sig gennem hele livet. Og det går Socialdemokratiet 110 procent ind for, siger hun.

Jeg frygter, at vi kan komme til at behandle forslag, der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede.

Mette Reissmann (S), Uddannelsesordfører

Reissmann er skeptisk over for selve idéen om borgerforslag.

- Jeg frygter, at vi kan komme til at behandle forslag, der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede. Men jeg respekterer fuldt ud, at vi har vedtaget en mulighed for, at det kan prøves.

Læs også Landsby hårdt plaget af råger: - Du kan ikke åbne vinduer og døre

Stor skuffelse

Hos de studerende er der stor skuffelse over, at Folketingets tre største partier ikke vil skrotte uddannelsesloftet, selv hvis et borgerforslag om at afskaffe det samler 50.000 underskrifter, der vil sikre, at det skal behandles i Folketinget.

- Nu er det ikke kun et spørgsmål om uddannelsesloftet. Det er også blevet et demokratisk spørgsmål. Det er at holde befolkningen for nar, når et forslag bliver skudt ned efter en dag. Jeg troede faktisk, at politikerne gerne ville have befolkningens input. Jeg havde ikke forventet, at de per automatik ville skyde det ned, siger Sana Mahin Doost.

- Det kommer da til at betyde, at folk ikke vil benytte sig af muligheden for borgerforslag, siger Sana Mahin Doost.

Borgerforslag

* Borgerforslag kan stilles på hjemmesiden borgerforslag.dk. Man skal logge ind med NemID og personnummer.
* Mindst tre personer med stemmeret til Folketinget skal være medstillere af forslaget.
* Hvis et forslag inden for 180 dage får støtte fra 50.000 borgere med stemmeret til Folketinget, skal Folketingets partier tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Ifølge grundloven er det nemlig kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
* Forventningen er, at det som hovedregel vil være de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.
* Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag.
* Der er en række regler for, hvad man kan stille forslag om. Forslag, der handler om ændringer af grundloven eller forhold vedrørende Grønland og Færøerne, vil blive afvist.
* Folketingets Administration vil også afvise forslag, der er helt usammenhængende og uforståelige, eller som har karakter af en vittighed eller indeholder reklame eller andre kommercielle budskaber.
Kilde: Borgerforslag.dk