Danmarks ældste gågade
50 års jubilæum bliver fejret
Der er nu snart gået 50 år, siden de første skridt blev taget i Danmarks ældste gågade - og det fejrer de i Randers, hvor gaden ligger.
Houmeden i Randers gemmer på en 50 år gammel historie. Mange sko og bare tæer, sne, regn og sol har slidt de gamle sten i sort og hvid, som blev grundlagt tilbage i 1963. Selvsamme år fik den status som gågade, og siden da er der en hel del mennesker, der har betrådt de aldrende fliser.
Den 28. og 29. juni skal det fejres med fest og ballade. Muligheden for slitage af det gamle underlag er på sit højeste, når der er fest i gaden. Dronning Margrethe i afskygning af Jan Hertz fortæller anekdoter om den gamle gade fra en svunden tid. Derudover er der masser af festivitas, når gaden bliver fejret i næste weekend.