Danmark Rundt på østjyske veje
Tre etaper køres i området
Det professionelle etapeløb Post Danmark Rundt kommer i 2012 til at køre sine tre første etaper på de østjyske landeveje.
Planen ser således ud:
1. etape: 22. august, Randers-Randers, 190 kilometer
2. etape: 23. august, Løgstør-Aarhus, 210 kilometer
3. etape: 24. august, Silkeborg-Vejle, 185 kilometer
4. etape: 25. august, Ringe-Odense, 100 kilometer
5. etape: 25. august, enkeltstart, Kerteminde, 14,5 kilometer
6. etape: 26. august, Slagelse-Frederiksberg, 165 kilometer.
Derudover ligner ruten, der blev præsenteret tirsdag, sig selv med "bjergetapen" omkring Vejle og afslutning 26. august på Frederiksberg.
Løbet er i år flyttet et par uger fra den normale termin i begyndelsen af august, så det ikke kolliderer med OL i London.
Til gengæld må Post Danmark Rundt i år konkurrere med Vuelta a España, der rangeres som et af verdens største etapeløb.