Danish Crown vil ansætte krigsveteraner

Danish Crowns store slagteri i Horsens vil ansætte op mod 40 krigsveteraner, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Danish Crown er en stor og rummelig virksomhed, lyder det fra fabrikschef fra Danish Crown. Foto: Claus Thorsted - Scanpix

Fabrikschef Jesper Frandsen fra Danish Crowns slagteri ved Horsens er gået på jagt efter 40 nye medarbejdere - og han henvender sig målrettet til veteraner, som har svært ved at finde et arbejde enten på grund PTSD eller skånebehov.

Aktuelt har slagteriet behov for 40 ansættelser sommeren over - til og med uge 37 med mulighed for senere fastansættelse.

Læs også Politiker vil tage milliarder fra kulturen: - Jeg vælger fru Jensen

Det skriver Jesper Frandsen, der selv er krigsveteran, på det det sociale medie Linkedin.

 

- Danish Crown er en stor og rummelig virksomhed. Der er 1.400 ansatte i Horsens, og vi kan sagtens finde plads til 40 veteraner, der kan blive en god arbejdskraft for os, siger Jesper Frandsen til TV SYD.

Læs også Jeg er en 42-årig mand uden kørekort - og mit liv er fuld af bøvl

Slagteriet har endnu ikke en konkret plan klar for veteranerne, men har stor og god erfaring med CRS - Corporate Social Responsibility, der handler om virksomheders samfundsansvar.

Slagteriet har blandt andet været med til at sluse et stort antal flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

- Vi kan give veteranerne en meningsfuld tilværelse og noget at stå op til. Her får de gode kolleger og de kan komme til gøre en indsats, selvom de har behov for at blive skånet, siger Jesper Frandsen.

Han har allerede fået mange henvendelser på sit opslag på Linkedin.

Læs også Slagterigigant udsat for pengeafpresning med giftigt pulver