Danilo Arrieta skifter klub igen
Efter nedrykning til den spanske 4. division skifter den 20-årige tidligere AGF'er klub.
For den danske u-landsholdsspiller i fodbold, Danilo Arrieta, er tiden i den spanske 3. divisionsklub Deportivo Eldense ovre, skriver Urban.
Den 20-årige tidligere AGFer ved endnu ikke, hvor han spiller efter sommerferien.
Men efter at klubben rykkede ned i 4. division efter denne sæson, står det fast, at det ikke bliver der.
Danilo Arrieta, der tog tilbage til Spanien for et år siden efter et mislykket comeback til AGF, var på NRGi Park i Århus i aftes til kampen AGF-Ølstykke.
- Jeg ser på forskellige muligheder, måske bliver det på et 2. divisionshold hos en af klubberne i Primera Division, siger Arrieta.
- Helst spiller jeg i Spanien, hvor stilen passer mig godt, vejret er behageligt og banerne gode.
Danilo Arrieta rejste alene tilbage til Spanien, mens forældrene stadig bor i Århus.