Danilo Arrieta får kontrakt i AGF
Efter lang ventetid har 17-årige Danilo Arrieta nu skrevet under på en kontrakt med AGF.
30. jul 2004, kl. 08:52
Mere end 30 dage gammel
AGF har skrevet kontrakt med 17-årige Danilo Arrieta. Klubben har dermed sikret sig et af de allerstørste talenter i dansk fodbold.
Den chilenskfødte angriber har længe været i flere europæiske storklubbers søgelys, og han har været fast mand på det danske ungdomslandshold.
- Jeg glæder mig til at komme hjem og vise, at jeg stadig har mine evner og mit talent, siger Danilo Arrieta til TV 2 / ØSTJYLLAND.
For to år siden forlod han AGF, da han skrev en femårig kontrakt med den spanske mesterklub Valencia. Opholdet blev dog aldrig den store succes, og gennem den seneste tid har Arrieta trænet med AGF-holdet.
Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.