Dalgas Skolen bliver solgt
Aarhus Kommune sælger adressen Dalgas Avenue 12, hvor Dalgas Skolen ligger
4. jun 2015, kl. 17:28
Mere end 30 dage gammel
På et møde i byrådet i Aarhus Kommune er det blevet besluttet, at Dalgas Avenue 12 skal sælges til en international skole.
Det er Aarhus Academy for Global Education, der køber lokalerne for 34,5 millioner kroner. Det fremgår af dagsordenen hos Aarhus Byråd, at forslaget er blevet vedtaget.
Dalgas Skolen flytter ned på Nørre Boulevard Skole, hvor alle lærere følger med.
Af salgssummen reserveres der to millioner kroner til indretning af skolen i de nye lokaler.
Der skal også gå 5,64 millioner kroner til etablering af kunstgræsbaner på Ingerslev Boulevard, fremgår det.