Dalgaard: Mine chancer er store
Selvtilliden fejlede ikke noget hos Dansk Folkepartis folketingskandidat Per Dalgaard, da han i dag satte sit kryds i stemmeboksen
Dansk Folkepartis Per Dalgaard spår sig selv gode chancer ved dagens folketingsvalg:
- Der er stor fremgang for Dansk Folkeparti, og mine chancer er simpelthen store, siger han.
Per Dalgaard er til dagligt byrådsmedlem i Syddjurs Kommune men har nu stillet op til Folketinget i Favrskov:
Se også: Normann: Jeg kom på glat is
- Det viste sig, at de i Østjyllands Storkreds - i Favrskov-kredsen - manglede en kandidat, så jeg kontaktede formanden og spurgte, om de manglede en kvalificeret kandidat, siger Per Dalgaard.
Kommer han, som han selv spår, i Folketinget, så vil det dog ikke betyde noget for hans arbejde i byrådet til at starte med:
- Jeg fortsætter i byrådet perioden ud. Det gør jeg, siger han.
Øverst på siden kan du se, da Per Dalgaard var nede at stemme og høre, hvem han stemte på.