Daka svarer på klager om stank: Vi erkender udfordringerne

Det vælter ind med klager over stank fra virksomheden Daka ved Randers. Nu erkender virksomheden, at de har udfordringer i varmen

02:07

VIDEO: Se indslaget om stanken fra Daka her.

Det vælter ind med klager til virksomheden Daka, der forarbejder døde dyr fra landbruget.

TV2 ØSTJYLLAND fortalte i sidste uge, at Daka har modtaget 178 klager over lugtgener. I dag forsvarer ledelsen sig.

- Vi må erkende, at den ekstremt varme sommer, som vi har haft, har givet nogle udfordringer, siger Per Dunkelskov Thomsen, der er HR-direktør hos Daka. 

DAKA's fabrik ved Randers ligger på Kronjydevej mellem Romalt og Assentoft. Foto: Google Maps

Utilfreds nabo

Janne Kronholm bor i Assentoft tæt på fabrikken, og i de 11 år hun har boet der, har stanken aldrig været værre.

- Det lugter på to måder – nogen gange en stank af råddenskab – andre gange en lugt af sure flæskesvær, siger Janne Kronholm.

Læs også Tårnhøjt antal klager over Daka: - En kvalmende lugt af død

Hun mener ikke, at varmen kan være en undskyldning for stanken.

- De sidste to-tre år er det blevet markant værre, så det er bestemt ikke kun varmen, siger Janne Kronholm.

01:02

VIDEO: Hør Per Dunkelskov Thomsen fra Daka forklare, hvordan han oplever lugtgenerne.

Luk video

Virksomhed prøver alt

Ifølge Per Dunkelskov Thomsen gør virksomheden deres bedste for at undgå stank.

- Vi prøver alt, hvad der er teknisk muligt, for at reducere generne ved det, siger Per Dunkelskov Thomsen og fortsætter:

Lugten er ikke til at leve med, som det er blevet.

Janne Kronholm, nabo til Daka, Assentoft

- Vi har næsten dobbelt så mange afhentninger, så vi får det ind, før der kommer for meget lugt ved det.

Per Dunkelskov Thomsen mener, at problemerne med lugtgener udelukkende er på grund af varmen.

- Der er ikke noget andet, som på nogen måder giver os udfordringer, siger Per Dunkelskov Thomsen.

Læs også DAKA udvides: Lugtgener bliver ikke værre

Men den køber Janne Kronholm ikke.

- Det virker ikke rigtigt, at det skal lugte sådan i perioder. Lugten er ikke til at leve med, som det er blevet.

TV2 ØSTJYLLAND måtte i dag ikke kigge indenfor på fabrikken.

Stinker kun lidt for meget

Miljøstyrelsen foretager netop nu to uvarslede kontrolmålinger om måneden af den lugt, som Daka slipper ud.

- Der var en overskridelse i juni. De to målinger, der er blevet foretaget i juli, holder sig inden for grænseværdien, sagde Inger Bergmann, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, til TV2 ØSTJYLLAND den 31. juli.

01:51

VIDEO: 800 meter adskiller Martin Iversen fra Romalt fra virksomheden Daka, der forarbejder døde dyr fra landbruget. Videoen er fra 31. juli 2018.

Luk video