Dagplejere vinder pris
Seks dagplejemødre fra Grenaa er blevet kåret til Danmarks mest kreative.
14. jun 2006, kl. 14:22
Mere end 30 dage gammel
Danmarks seks mest kreative dagplejemødre bor i Grenaa. De seks dagplejemødre har deltaget i en landsdækkende konkurrence udskrevet af Forbundet for Offentlige Ansatte, FOA. Her vandt de for nylig førstepræmien og dermed et kontant skulderklap på 8.000 kroner.
De seks dagplejemødre vandt blandt andet konkurrencen, fordi de i løbet af sidste år spillede teater, syede kostumer og lavede rekvisitter til en eventyrdag.