Randers-eksperimentet: Den fik så von Hatten passer

Daniel kunne ikke lade være med at vende tilbage til Café von Hatten i Randers, da der var Jam-aften

01:47

Daniel Johannesen deltager i TV 2 | ØSTJYLLANDs eksperiment '30 dage i Randers'. Han skal bo i en lejlighed i Randers i 30 dage, selvom hans uddannelse er i Aarhus.

Fredag blev en lang dag. Fredagsbar i Aarhus og jam-aften på Café von Hatten i Randers, der allerede nu tegner til at blive et stamsted for Daniel. 

Læs også Randers-eksperiment: Fik masser af øl fra flinke folk

På forhånd havde han drømt om, at han måske kunne få lov til at synge en sang i Randers-baren, og den drøm blev til virkelighed, da han fik lov til at kaste sig ud i Oasis-klassikeren ’Wonderwall’, som du kan høre i videoen øverst.

Men før Von Hatten kaldte, var der jo lige den der bustur fra Randers til Aarhus – og det efter en del øl i fredagsbaren.

- Jeg har drukket mig … Altså jeg har fået nogle øl. I studenterbaren, lød det fra en lettere bedugget Daniel, da han var med bussen på vej til Randers klokken lidt over ni om aftenen. 

Læs også Randers-eksperimentet: Kom med rundt i lejligheden

Men der var dog overskud til at reflektere lidt over pendlingen mellem de to østjyske byer.

- Det at sidde i bussen, det virker faktisk ikke så slemt. Bare det med at sidde i bussen og slappe en lille smule af. Det er jo en del af det med at bo i Randers, siger Daniel.

Kom med Daniel til fredagsbar, i bussen hjemad og ikke mindst på scenen i Randers i videoen øverst i artiklen.