Dækcenter truet af brand

Afbrænding med ukrudtsbrænder antændte bygning

00:45

Foto: Peter Erfuhrt, Local Eyes

1 af 2

Det er med at være opmærksom, når man brænder ukrudt af i de her dage.

Søndag ved middagstid var en mand i Silkeborg uheldig, da han var ved at brænde ukrudt af langs en bygning, som huser Silkeborg Euromaster.

- Facaden er egentlig af beton, men et enkelt sted har der været en port, så her består den af en form for facadebeklædning, og her begyndte det at ulme, siger indsatsleder Allan Risberg fra Brand og Redning Silkeborg til tv2oj.dk.

Manden, der var ved at brænde af, opdagede det ikke lige med det samme, og ilden nåede at få fat i beklædningen.

- Det har ødelagt en del, fordi der har været brand inde i hulmuren, så vi skulle rive en del ned, siger Allan Risberg.

- Der er rigtig tørt, man skal virkelig være opmærksom. Man kan faktisk lige så godt brænde af i regnvejr, fortsætter han.

Der var ingen, der kom til skade ved branden.

Øverst på siden kan du se video fra slukningsarbejdet.