Da Den Gamle By var ny: Historien fra 1914 til 2019

Den Gamle By er blevet fornyet mange gange over de seneste 100 år, og der er store omvæltninger i vente. Men hvordan startede det egentlig?

06:28

VIDEO: Den gamle by har haft flotte besøgstal de seneste år, men der er gået meget forud for succesen. Video: Den

Den Gamle By oplevede i 2018 den næsthøjeste besøgstal nogensinde, kun overgået af rekordtåret 2017. Samtidigt er der nu, som noget nyt, åbent 365 dage om året. 

Læs også Tusindvis af vikingeskatte bliver fundet af amatørarkæologer

Måske skyldes det, at museet midt i Aarhus har en kæmpe udvikling det seneste årti, måske skyldes det kulturhovedstadsåret, eller måske er folk bare blevet mere interesserede i det, der var engang.

Det var spændende, for det er jo vores ungdom, hvor vi kan huske, at vi selv har haft alle de ting og det tøj og de sko.

Annie Sandager, besøgende i Den Gamle By

Vi har kigget på den gamle bys udvikling fra starten og frem til dag - og alle de mange nye ting der er på vej.

1914: Den Gamle By grundlægges

Det var Peter Holm, der startede Den Gamle By, der dengang i 1914 hed Den Gamle Borgmestergård. Det var nemlig alt, hvad der var.

Museumsdirektøren kalder Borgmestergården for byens bankende hjerte. Det var den første bygning i byen. Foto: Den Gamle By

- Borgmestergården er Den Gamle Bys bankende hjerte. Den stod oprindeligt i det centrale Aarhus. En enestående renæssance-gård, siger Thomas Block Ravn, der er museumsdirektør i Den Gamle By.

Gårdens inderside er det ældste hele interiør på museet, og det er fra omkring år 1600 i renæssancen.

Det var disse byggerifolk, der opførte borgmestergården for mere end 100 år siden. Foto: Den Gamle By

- Det var rigtig flot, synes jeg. Det er jo det bedre borgerskab, der har boet der. Så jo, jeg synes, det er spændende, siger Annie Sandager, efter at have besøgt borgmestergården med en veninde.

1918: En fredet bygning rives ned og bygges op

I 1918 fik Danmark verdens første bygningsfredningslov, og noget af det første, der kom på fredningslisten, var Aalborggården.

- Men efter få år kom den i vejen for udviklingen, og hvad gør man så? Så kom man i tanker om den skøre mand i Aarhus, der flyttede huse. Så man kontaktede Peter Holm, og i løbet af tre år fra 1923 til 1926 flyttede han det her kompleks og fik det genopført, siger Thomas Block Ravn til TV2 ØSTJYLLAND.

Aalborggården var egentlig fredet. Alligevel blev den revet ned i Aalborg for at blive bygget op igen i Aarhus.

Pludselig havde borgmestergården altså fået selskab, og ved år 1930 var det begyndt at ligne en lille by.

Rasmus Vinther er tømrer, og han er ved at restaurere en af salene i de ældste bygninger, og det kan være lidt af en opgave. Bygningerne skal nemlig gerne blive ved med at ligne sig selv.

I 1930 var der efterhånden kommet bygninger​​​​​​ nok, til at man kunne kalde det en lille by. Foto: Den Gamle By

- Det er fantastisk spændende, men til tider rigtig udfordrende og svært. Vi skal jo få tingene til at passe sammen igen. Det her kæmpe store puslespil, som det jo er, har vi forsøgt at strikke sammen, og de brikker, der har manglet, har vi forsøgt at lave forfra, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

2009: Dronningen indvier Møntmestergården

- Oprindeligt skulle det være det centrale hus i Den Gamle By i København, som man planlagde. Det blev desværre aldrig til noget, men vi fik muligheden for at overtage det her hus, fordi man erkendte, at der aldrig blev en Den Gamle By i København, siger Thomas Block Ravn.

Møntmestergården fik en royal indvielse, da den åbnede i Aarhus efter at være blevet droppet i København.

Succesen med at opføre gården i Aarhus gav selvtilliden tilbage til Den Gamle By. Bygningen er enormt detaljeret indeni, og når den alligevel kunne flyttes tværs gennem landet, så kunne alt pludselig lade sig gøre.

2013: Tilbage til 70erne.

Den Gamle By åbner et helt kvarter, der tager besøgende med på en tidsrejse til 1974. Et helt kvarter, der inkluderer lejligheder, konditori, forsikringsselskab, et mini-marked og meget andet, skaber nostalgi for nogen og historisk forståelse for andre. Og den slags opførsler var ikke set længe på museet.

- Da Peter Holm åbnede borgmestergården i 1914, var det nyeste rum fra midten af 1800-tallet, og det var noget, som mange kunne huske. Men i årene, der fulgte, slap Den Gamle By forbindelsen til nutidige menneskers erindring. Det er den, vi genetablerede, siger Thomas Block Ravn til TV2 ØSTJYLLAND.

I 1974-kvarteret kan nogen finde nostalgi, mens andre kan lære om, hvordan man levede for snart 50 år siden.

Og hvis man er født tidligt nok til at kunne huske 1974, så kan man pludselig genkende det meste.

- Det var spændende, for det er jo vores ungdom, hvor vi kan huske, at vi selv har haft alle de ting og det tøj og de sko, siger Annie Sandager.

- Der bliver man mindet om alle de goder, der er kommet siden da, siger Ann-Britt Nedergaard, der sammen med Annie Sandager var taget en tur rundt på museet.

Den nye indgang skal vende ned mod midtbyen af Aarhus.

2019: Der sker nyt i Den Gamle By

Der er store ting planlagt for det aarhusianske museum. Næste store projekt er at forbedre udstillingerne i de oprindelige gamle huse, der skal snart opføres en slagter og en ostebutik, og indgangen skal laves helt om.

- Om tre-fire år er der en ny, moderne indgangsbygning, der vender ansigtet mod Aarhus. Den vil signalere, at Den Gamle By har gennemgået en stor udvikling, siger Thomas Block Ravn.

Læs også Fem gode råd: Sådan skal du reagere, når du hører en ambulance

Håbet er, at museets store forandringer vil holde byen i byen relevant for alle, uanset om man selv var der, da udstillingen var nutid, eller om man aldrig har set et kollektiv.