Cyklisterne skal se sig godt for
Politiet i Århus går i denne uge målrettet efter cyklister, der ikke kører efter reglerne.
7. nov 2005, kl. 14:17
Mere end 30 dage gammel
De århusianske cyklister bør i denne uge se sig ekstra godt for, når de færdes i trafikken.
Politiet har til og med søndag varslet en mårettet indsats overfor cyklister og knallert-kørere, der ikke kører efter reglerne. Selv om den mørke tid er begyndt, er der traditionelt mange, der kører uden lys om efteråret. Derfor er det blandt andre cyklister uden lys og reflekser, der kan se frem til politibøder.
Derudover vil politiet også gribe ind overfor andre former for forseelser som f.eks. kørsel på fortove og fodgængerfelter.