Cyklister får kritik: Det er dem, der er farligst for mig

Cyklister er de farligste trafikanter, mener danskerne. Særligt i større byer som Aarhus og Randers overtræder cyklister færdselsloven gang på gang

02:18

TV2 ØSTJYLLAND tog en tur ud i den aarhusianske trafik. Man skal ikke kigge længe, før man ser de første cyklister, der overtræder færdselsloven.

De kører for rødt, de kører mod ensretningen, og de kører på fortovet. De danske cyklister møder nu igen kritik for deres farlige adfærd.

En af dem, der er træt af de farlige cyklister, er cykelbuddet Pernille Lundholm Rasmussen fra Aarhus.

Læs også Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Hun er næstformand for Cyklistforbundets afdeling i Aarhus, og hun mener cyklisterne kører egoistisk.

Der sådan en generel mig-kultur. Mig først, mig først.

Pernille Lundholm Rasmussen, cykelbud

- De kører, som om de er alene på vejen. Det er både i forhold til andre cyklister og biler. Man vil hele tiden først, siger Pernille Lundholm Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det aarhusianske cykelbud bliver bakket op af en stor del af danskerne. I en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup, mener 46 pct. af de adspurgte, at cyklisterne er dem, der har den farligste adfærd i trafikken.

Kan genkende billedet

Hos Østjyllands Politi kan man godt genkende billedet af cyklister, der kører decideret farligt i trafikken.

Læs også August er bekymret for sin mor: Hvorfor bruger hun ikke cykelhjelm?

- Det vi stadigvæk ser, det er, at man er hurtig til at tage de røde lys, gule lys og til lige at køre udenom og indenom, der hvor man lige synes, ”det giver god mening for mig som cyklist”, uden at konsekvensberegne og tænke, ”Hvad er det her? Hvad gør det? Hvem kan ramme mig? Hvem er jeg til gene for nu, og hvad kan der opstå af farlige situationer?”, siger politikommissær ved færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi Lars Bisgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

00:22

VIDEO: Lars Bisgaard fra Østjyllands Politi mener, at der er plads til forbedring hos cyklisternes adfærd.

Luk video

Under Østjylland Politis sidste store indsats mod cyklister og knallerter blev 187 standset, og 136 blev sigtet. 60 sigtelser omhandlede kørsel på fortov eller gangsti.

32 sigtelser lød på kørsel for gult eller rødt lys, og 16 personer blev sigtet for at bruge håndholdt telefon, mens de kørte på cykel.

Dårlige til at signalere

Pernille Lundholm Rasmussen kører dagligt i den aarhusianske trafik som cykelbud, og hun oplever især, at cyklisterne er dårlige til at give tegn til, om de vil det ene eller det andet i trafikken.

Læs også Philip styrtede på cykel: Nogen havde skruet forhjulet løs

- Det er dem, der er mest farlige for mig. For det er dem, jeg deler vej med. Det er dem, jeg deler sti med, siger hun.

Det aahusianske cykelbud kunne godt tænke sig, at trafikanterne i Aarhus fik en bedre forståelse for hinanden og trafikken.

 

- Jeg tænker, at det ville være en fordel, hvis alle cyklister en gang imellem kørte i bil inde i Aarhus og omvendt, at bilisterne også en gang imellem cyklede. Simpelthen så man kan se, hvordan hinandens perspektiv er, siger Pernille Lundholm Rasmussen.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.