Cyklist ramt af bil i Grenaa
På sygehuset efter trafikuheld
9. nov 2012, kl. 13:45
Mere end 30 dage gammel
En 56-årig mandlig cyklist slog torsdag aften hovedet, efter at han var blevet ramt en bil i det sydlige Grenaa.
Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet på Århusvej, da en 31-årig kvindelig bilist ville overhale manden. Under overhalingen blev den mandlige cyklist ramt af bilen.
- Kvinden har forklaret, at manden cyklede på kørebanen, selv om der er en cykelsti på strækningen. Pludselig svingede han ind foran kvindens bil. Hun forsøgte at undvige, men de stødte alligevel sammen, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter uheldet blev den 56-årige mandlige cyklist kørt til behandling på sygehuset. Han havde slået sit hoved, men er dog ikke kommet alvorligt til skade.