Cyklist ramt af bil

33-årig indlagt på sygehuset med kvæstelser

Uheldet skete i krydset Vibevej/Høgevej i Silkeborg. Foto: Google Maps

En 33-årig mandlig cyklist blev torsdag kvæstet, da han blev påkørt af en bil i krydset Vibevej/Høgevej i det østlige Silkeborg.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev bilen ført af en 59-årig kvinde, som kom kørende ad Vibevej.

Da den kvindelige bilist svingede ud på Høgevej, overså hun en 33-årig mandlig cyklist.

Cyklisten blev påkørt og senere kørt til behandling på sygehuset for sine kvæstelser. Han kom dog ikke alvorligt til skade.

Både den 59-årig kvinde og den 33-årige cyklist kommer fra Silkeborg Kommune.