Cyklist frihedsberøvet mens hans dankort blev lænset

Unge røvere i det vestlige Aarhus slog mandlig cyklist i hovedet og hævede løs på hans dankort

Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

1 af 2

En cyklist blev tvunget til at udlevere sit dankort og blev derefter holdt fanget i en times tid sent onsdag aften på Ryhavevej i det vestlige Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi torsdag og håber på at få hjælp fra offentligheden til at opspore røverne.

Læs også Burger-røver anholdt: Tog kvælertag på medarbejder

Lidt før klokken 23 kom den 22-årige mand cyklende ad Ryhavevej, da han, cirka 200 meter fra en Kiwi-forretning, pludselig blev overfaldet.

En mand standsede ham på vejen, mens en anden sprang frem og med knyttet næve slog cyklisten i hovedet.

Derefter blev han ifølge politiet ført væk. Han blev truet til at udlevere sit dankort og den tilhørende kode.

I en time var han frihedsberøvet, mens der blev hævet penge på hans kort. Udbyttet var på i alt 5.000 kroner.

Læs også VIDEO: Politiet ledte efter formodet terrorist i Grenaa

Noget af tiden måtte cyklisten tilbringe på en bænk. I alt deltog fire unge mænd i røveriet.

To af dem talte muligvis arabisk med hinanden. Begge er mellem 18 og 23 år. Den ene lugtede kraftigt af parfume, oplyser Østjyllands Politi. Den anden var i sort tøj.