Cykler til 700.000 kr. løftet op gennem hul i taget

En gruppe tyve har skåret hul i taget til en cykelbutik i Silkeborg for at stjæle dyre cykler fra stedet. Foto: Privat

Bikeworld ligger på Viborgvej i den nordvestlige del af Silkeborg i et større industriområde. Foto: Fra Bikeworlds facebookside

1 af 2

Bikeworld i Silkeborg har i nat været udsat for et særdeles professionelt indbrud, hvor dyre cykler for flere hundrede tusinde kr. er stjålet

- De har sgu skåret hul i taget og hevet de dyre cykler op. Der er røget 15-20 cykler til en værdi af omkring 700.000 kroner.

Sådan lyder det fra den chokerede og ulykkelige indehaver af Bikeworld i Silkeborg, Peter Jakobsen. Han mødte ind mandag morgen til synet af et hul i taget og manglende cykler på deres respektive pladser i butikken.

Det er lige før, man ikke kan handle med de dyre cykler længere. Når man har de dyre mærker op over 40.000 kroner, er det ikke til at have dem.

Peter Jakobsen, indehaver

- Tyvene har fundet en vinkel uden alarm. Det er utroligt, at de kan ramme så præcist. Der er nogle stålspærrer, de har undgået med kirurgisk præcision, siger Peter Jakobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er videoovervågning i butikken, og mellem kl. 2-3 i nat kan man se noget bevæge sig. Derfor er politiet og ejeren rimelig sikre på, at cyklerne er forsvundet i det tidsrum.

Læs også Hospital frastjålet udstyr for 650.000: Går ud over patienter

- Det er mega træls. Det er lige før, man ikke kan handle med de dyre cykler længere. Når man har de dyre mærker op over 40.000 kroner, er det ikke til at have dem. Den her gang har de kun fisket dyre cykler op, forklarer Peter Jakobsen.

Sket en gang før

En af de stjålne cykler har en værdi til hele 80.000 kroner, og så er der desuden mange til mere end 40.000 kroner, som er væk.

Faktisk er det ikke første gang, at Bikeworld har været udsat for et indbrud af denne type. Også i 2014 blev mellem 30-40 cykler hejst op gennem et tagvindue.

Læs også Østjysk revisor erkender omfattende fusk med skat og moms

- Min alarmmand er ved at finde ud af, hvad vi skal gøre, for at dette ikke sker igen, siger ejeren.

Midt- og Vestjyllands Politi har været forbi og sikre spor fra forretningen, men hører gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet ved Bikeworld på Viborgvej i Silkeborg. 

Politiet kan kontaktes på tlf. 114. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig