Cykler (næsten) ingen adgang
Letbanen bliver for de siddende og stående
Om et par år begynder 24 nye letbanevogne at rulle i Aarhus. Til den tid åbner dørene dog primært for siddende passagerer.
Selvom mange rejsende måske forventer, at der også bliver plads til, at de kan medtage cykler, risikerer de at blive skuffede. Letbanen vil nemlig kun give plads til mellem fire og seks cykler per vogn. Det får Cyklistforbundet til at kritisere Aarhus Letbane for at være uambitiøse.
- Det er alt for lidt. Hvis man gerne vil have folk til at cykle, og det er der flere og flere der gerne vil i de danske bysamfund, så skal det også være nemt at kunne tage sin cykel med i den kollektive trafik, siger direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Aarhus Letbanes politiske chef, afviser cylistforbundets kritik. Letbanen er primært til gavn for siddende passager.
- Det, der er brug for, er plads til siddende og stående passagerer. Fire cykler fylder lige så meget som 12 siddende eller 28 stående passagerer. I en vis forstand er det jo en økonomisk spørgsmål. Vi har de tog, som vi nu råder over, og her skal vi bruge pladsen bedst muligt, siger rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Klaus Bondam fra Cyklistforbundet tror på, at letbanen bliver en succes, men at kunne tage cykler med i ubegrænset omfang ville, ifølge ham, øge den succes.
Se mere om letbanen ved at klikke på nyhedsindslaget øverst i artiklen.