Cykelstier ikke ryddet for sne
Det er med livet som indsats, at århusianerne i disse dage bevæger sig ud på cykelstierne.
24. jan 2006, kl. 14:26
Mere end 30 dage gammel
Det er vanskeligt at bevæge sig rundt på de århusianske cykelstier for tiden.
Kommunen har ikke ryddet stierne for sne og is, og det tvinger cyklerne ud på vejene. Det har endnu ikke ført til alvorlige uheld, men flere af de vinter-cyklister, TV 2 / ØSTJYLLAND har talt med, er vrede.
- Cykelstierne skal selvfølgelig ryddes, akkurat som vejene bliver det. I øjeblikket er det med livet som indsats, at vi bevæger sig rundt i byen, mener Tina Andersen, som en af vores journalister tilfældigt standsede på Langelandsgade.