Cykelhold henter dansk stortalent
Skifter fra Tinkoff-Saxo bank
Fra næste sæson får det østjyske cykelhold CULT Energy Pro Cycling glæde af et af Danmarks allerstørste cykeltalenter, når Rasmus Guldhammer trækker den sorte trøje over hovedet.
- Han er stort potentiale og jeg tror, han vil udvikle sig endnu mere på et sportsligt niveau næste år. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med Rasmus, siger sportsdirektør Michael Skelde i en pressemeddelelse.
Rasmus Guldhammer har siden juli kørt på storholdet Tinkoff-Saxo. Alligevel glæder han sig til at rykke en klasse ned og køre cykelløb.
- Jeg er superglad for at få chancen på Cult Energy næste år. Jeg er ikke tvivl om, det her er stedet for mig. På Cult får jeg muligheden for at udvikle mig og vinde cykelløb, siger Rasmus Guldhammer.
Blomstrede tidligt
Rasmus Guldhammer blev tidligt anerkendtt som et stort talent. I 2010 skiftede han derfor til storholdet HTC-Highroad. Men han mistede interessen og stoppede igen. Den interesse har han genfundet og den skal udvikles.
- Jeg glæder mig til udfordringen i at være pro-rytter igen og jeg er sikker på, at folk omkring holdet kan hjælpe mig til at være endnu bedre næste år, siger han i pressemeddelelsen.
Rasmus Guldhammers tiltræden skal hjælpe Team Cult med at få et wild-card til de helt store løb i næste sæson.