Cult vinder stor sejr
Team Cult Energy-rytteren Linus Gerdemann har vundet Tour de Luxembourg
Den 32-årige cykelveteran Linus Gerdemann gav søndag sit østjyske hold Team Cult Energy noget at smile over.
På sidste etape af Tour de Luxembourg sad han med helt til det sidste, og selv om han ikke fik etapesejren, blev det til en endnu større hæder.
Linus Gerdemann kan nemlig lade sig hylde som den samlede vinder af løbet, der for flere fungerer som opvarmningsløb til Tour de France.
Gerdemann har eksempelvis slået verdensklasse-sprinteren André Greipel i jagten på sejren. Greipel var også med helt fremme i den samlede stilling.
- Jeg skylder denne sejr til holdet, og jeg har ikke ord for, hvor beæret og stolt jeg er, over den arbejdsindsats de udøvede for mig i dag, siger Linus Gerdemann i en pressemeddelelse.