Crowdfunding skal forskønne skolegård
En gruppe forældre og medarbejdere er gået sammen om projektet på Stjærskolen
En gruppe forældre og medarbejdere går nu sammen om at samle penge ind til at forskønne skolegården på folkeskolen i Stjær ved Skanderborg.
De mener, at det er for trist, at den bare forfalder, så derfor har de startet et crowdfunding-projekt.
- Der har ikke været midler i budgettet at sætte af til det, men vi synes, at nu skal der ske noget, siger Tina Haslev, der er skolesekretær og projektkoordinator på Stjærskolen.
Crowdfunding succes for Sculpto
Det er ti år siden, at der sidst blev gjort noget ved skolegården, og derfor håber forældre og medarbejdere, at projektet vil kickstarte arbejdet med at forskønne udearealerne.
- Lysten til at komme ud vil være større, for der har været perioder, hvor eleverne har hængt indenfor, siger Tina Haslev.
Se indslaget om crowfunding på Stjærskolen i videoen ovenfor.