Countrystjerne spiller i Århus

En af U.S.A's største countrymusikere, Alan Jackson, spiller til august på Vestereng ved Århus.

Alan Jackson har solgt flere end 50 millioner albums og er således på højde med stjerner som Garth Brooks. Til august tager han på sin første turné uden for de amerikanske stater i næsten tyve år.

Han spiller blandt andet på Vestereng ved Århus den 13. august.

Ifølge arrangørerne vil countryelskere fra hele Europa strømme til smilets by for at opleve sangeren med cowboyhatten og de patriotiske sange.