Computerspil handler om døden: - Det rammer jo os alle

Kong Orange har udviklet et spil, hvor man skal slå folk ihjel. Det lyder som noget, der er set før, men her er det meningen, at man skal reflektere over døden.

04:07

VIDEO: Efter mange års research er Kong Orange snart klar med et nyt spil, der handler om døden.

Felix er forelsket og glad. Han hører altid musik og danser, og så er hans arbejde at slå folk ihjel. Felix er nemlig døden selv.

Læs også Guldplader, autografer og instrumenter: Kæmpe Gasolin-auktion i gang

Han er hovedpersonen i computerspillet Felix the Reaper, og selvom computerspil, hvor folk dør, kommer på markedet nærmest dagligt, så er spil med fokus på selve døden mere sjældne.

Når folk ser det, så griner de og hygger sig over det. Så håber vi, at den der dybde kommer snigende.

Esben Kjær Ravn, ejer, Kong Orange

- Felix er ansat i Dødsministeriet, som er en form for åndeligt ministerie, der ligger uden for vores verden. De har arkiverne, hvor der står, hvornår vi alle sammen skal dø. Og der er lagt muligheder ind for at læse den rigtige historie. Forskellige motiver fra den kulturhistorie, vi reflekterer i spillet, siger Esben Kjær Ravn, der er ejer af spiludviklingsfirmaet Kong Orange.

Det er ikke altid, at døden bliver taget imod med åbne arme.

Bag spillet står Kong Orange, som er et aarhusiansk spiludviklerfirma, og selvom det før er set, at computerspil handler om døden, så håber folkene bag Felix the Reaper, at de er kommet lidt dybere ned i historien om døden som person end deres forgængere.

Søren Hein Rasmussen er meget stolt af at have været researcher på det nye spil.

- I slutningen af 900-tallet opfinder man i vest kristenheden døden. Og han er alle steder. I religiøse malerier, i digtekunst, i teaterstykker, i musik. Man kan bare spørge folk, hvem manden med leen er, og så griner de. Det ved de jo godt, siger Søren Hein Rasmussen, der er historiker og har arbejdet med spillet.

Spillet har fem baner, der finder sted i forskellige tidsperioder i historien.

Grundlæggende er spillet et puzzle-spil – altså et spil, hvor man skal løse gåder og udfordringer. I spillets fem baner kommer de 1100 års kunst- og kulturhistoriske fremstillinger om døden til udtryk.

Her er personer fra forskellige historiske perioders tid nemlig kommet.

Felix arbejder hos Dødsministeriet, og til hverdag sørger han for, at mennesker møder deres planlagte skæbner.

- Vi har en 80er-disko-bane, hvor Felix er inde og ”høste” i. Og der er en af personerne faktisk tegnet over et billede af Burt Reynolds, siger Søren Hein Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Lykke og ulykke

Hovedpersonens navn Felix betyder lykkelig eller heldig på latin. Og selvom det måske umiddelbart står lidt i kontrast til hans noget morbide arbejde, så er der en grund til, at navnet blev Felix.

Jeg synes, at en præst skulle tænke ”hold kæft hvor er det fedt, at nogen gider at tage den der skikkelse, som har huseret i min kirke i 1000 år, så alvorligt, som de gør,” den tilgang ville jeg vælge, hvis jeg var præst.

Søren Hein Rasmussen, Kong Orange

- Det gik godt sammen med, at han dansede, samtidig med at han slog ihjel, og så er han forelsket, samtidig med at han får folk til at dø, siger Esben Kjær Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Felix the Reaper er ikke det første spil, hvor hovedpersonen er døden selv. Her er computerspillet Grim Fandango fra 1998.

Blandt andet på grund af den grundige research har spillet været undervejs længe. Således har udviklingen været i gang siden 2011.

- Vi underholder ikke bare, vi giver faktisk muligheden for, at du kan sidde og forholde dig til noget, som også vil ramme dig, siger historiker Søren Hein Rasmussen.

Esben Kjær Ravn er stifter og ejer af spiludviklingsfirmaet Kong Orange.

Men kan man overhovedet underholde børn og voksne med et spil, der ikke bare handler om døden, men om hvordan alles endeligt er fuldstændig planlagt ned til mindste detalje?

- Oplevelsen er, at når folk ser det, så griner de og hygger sig over det. Så håber vi, at den der dybde kommer snigende. Altså, tankerne om døden, men uden ligesom at ødelægge folks humør, griner Esben Kjær Ravn.

Ingen frygt for blasfemi

Tanken om skæbnen, døden og hvad, der følger efter, er en stor del af mange religioner. Men spillets bagmænd frygter ikke at blive anklaget for blasfemi.

I Danmark, som jeg kender det, er vi tilbøjelige til at dukke hovedet og snakke meget stille, når nogen er døde. Det kommer det her spil ikke til at løse, men vi prøver at give det et hug.

Esben Kjær Ravn, ejer, Kong Orange

- I Danmark, som jeg kender det, er vi tilbøjelige til at dukke hovedet og snakke meget stille, når nogen er døde. Det kommer det her spil ikke til at løse, men vi prøver at give det et hug, for hvad vinder vi egentlig ved at gå og pakke det ind, siger Esben Kjær Ravn.

Kong Orange udgiver Felix the Reaper i løbet af foråret 2019.

Og det kan der måske være noget om. For en aarhusiansk præst er det i hvert fald vigtigt, at døden ikke bliver et tabu.

- Døden er en virkelighed, og derfor skal vi også kunne snakke om det. Men som præst synes jeg, det er meget mere interessant at tale om livet. Døden som sådan og som begreb er ikke særlig interessant, siger Anni Albæk, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus.

02:51

VIDEO: Anni Albæk er sognepræst, og ifølge hende er spillet ikke noget, der træder kristendommen over tæerne.

Luk video

Anni Albæk mener heller ikke, at skaberne bag spillet har noget at være nervøse for, når det gælder reaktionen fra de religiøse kredse. Det træder nemlig ikke så langt ind på kristendommens matrikel.

Felix the Reaper har været mange år undervejs. Det skyldes blandt andet grundig historisk research.

- Det kan måske skabe en debat om døden, men indenfor kristendommen er der jo ikke noget, der hedder skæbne. Der er ikke noget, der er forudbestemt, vi lever livet, mens vi lever det, siger Anni Albæk, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus.

Og Kong Oranges ejer forventer heller ikke at få kritik for deres fokus på den noget grumme figur.

Læs også Auktion solgte Gasolin-plader for over én million kroner

- Jeg synes, at en præst skulle tænke ”hold kæft hvor er det fedt, at nogen gider at tage den der skikkelse, som har huseret i min kirke i 1000 år, så alvorligt, som de gør,” den tilgang ville jeg vælge, hvis jeg var præst, siger Søren Hein Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Spiludviklingsfirmaet har base i det centrale Aarhus.

Kong Orange planlægger, at Felix the Reaper udkommer i løbet af foråret 2019.