Comedygruppe lagde vejen forbi: Aarhus-piger er så skide søde
Den Nøgne Sandhed var på inspirationstur i Østjylland forud for deres nye show
Comedy-Kvartetten ”Den Nøgne Sandhed” var i dag en tur forbi Østjylland for at finde ud af, hvad der kendetegner de østjyske kvinder.
Læs også
- Aarhuspiger er så skide søde i forhold til sådan nogle hårde københavnertøser der, siger Joachim Knop.
Kvartetten består af skuespillerne Joachim Knop, Mikkel Schrøder Uldal, Gordon Kennedy og Farshad Kholghi.
De fire mænd rejser i øjeblikket rundt i landet for at hente inspiration til deres nye show, der hovedsageligt handler om forholdet mellem mænd og kvinder.
- Der er stor forskel på kvinder landsdelene mellem. Det er der faktisk, og vi må jo udtale os som eksperter, eftersom vi kommer rundt og graver ned i det her, siger Mikkel Schrøder Uldal.
Læs også
Den Nøgne Sandhed har allerede rejst rundt med et show, men nu er de altså klar til at dykke endnu længere ned i de danske parforhold i deres nye show.
- Det er ikke, fordi vi skal være belærende på nogen måde. Livet er bare op og ned,og jeg håber, at folk, når de ser vores show, vil nikke genkendende til nogen af de ting, som vi har været udsat for, siger Gordon Kennedy.