Come back til 68-årig danser

Den århusianske danser og instruktør Gitte Holm gør usædvanligt come back som koreograf.

Danseren Gitte Holm, der i 70'erne var med til at føre jazzdansen til Danmark, gør nu efter 10 års pause come back som koreograf for det århusianske dansekompagni SUN Dance.

Selv om Gitte Holm efterhånden er blevet 68 år, har hun ikke mistet den energi, der skal til i dans. Tværtimod har hun et energiniveau, som mange unge må misunde hende, mener de yngre medvirkende i forestillingen.

Gitte Holm har godt 40 års erfaring med undervisning, og har haft sit eget dansestudie i 24 år. I dag har hun overdraget dansestudiet til sin datter, men den 68-årige danser underviser stadig 6 hold om ugen.

Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.