CNN udråber Aarhus til et af årets bedste rejsemål

'Smilets By' på eksklusiv liste over verdens bedste rejsemål

Foto: Søren Bidstrup - Scanpix

Foto: Ernst van Norde - Scanpix

Foto: Ernst van Norde - Scanpix

1 af 3

Hvad har Aarhus til fælles med Rwanda i Afrika og Prince Edward Island i Canada?

Umiddelbart er der ikke ret meget, der knytter de tre steder sammen, men ikke desto mindre er de alle udpeget til CNN's liste over de steder, man bør besøge i 2017.

I anledning af nytåret har det amerikanske medie fundet de 17 steder, som er værd at lægge vejen i løbet af de kommende 12 måneder. 

Læs også Aarhus hitter: Nummer to på liste over Europas hotteste steder

I den netop udgivne rejseguide lægger CNN vægt på, at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Derudover byder Aarhus sine gæster på masser af god mad, kultur og kunst.

CNN kalder Aarhus for en overset perle, som normalt står lidt i skyggen af de to store skandinaviske, hovedstæder, Stockholm, og København.

Men det kommer til at ændre sig, når Aarhus lige om lidt bliver Europæisk Kulturhovedstad 2017. Der er nemlig lagt store planer for året, hæfter CNN sig ved. 

Læs også Borgmester: Kæmpe scoop at slå Venedig

- Med byens ombyggede havneområde og dens 1400-tals byhuse har Aarhus forvandlet sig til miniferie-hovedstaden i Nordeuropa, skriver CNN i sin anbefaling af Aarhus.

- Og det er en by, hvor du kan nå alting på en cykel.

Aarhus bliver officielt Europæisk Kulturhovedstad 2017 lørdag den 21. januar. Der er planlagt flere end 350 forskellige arrangementer i løbet af året.

De 17 bedste steder at besøge i 2017 - ifølge CNN

Prince Edward Island, Canada
Penang, Malaysia
Colombia
Bermuda
Katahdin Woods and Waters National Monument, USA
Isaan, Thailand
Bhutan
Chengdu, China
Aarhus
Bordeaux, Frankrig
Western Iceland, Island
Albanien
Amman, Jordan
Rwanda
Senegal
Houston, USA
Australien