Civil politimand overfaldet

Politimand udsat for hævnoverfald

En hævngerrig ung mand overfaldt i går en civil politimand fra Østjyllands Politi tæt ved Torvet i centrum af Silkeborg, det skriver mja.dk.

Tilbage i 2007 blev den nu 25-årige mand anholdt af den selvsamme politimand, der er hundefører ved Østjyllands Politi. Den unge mand blev anholdt, fordi han havde lavet noget hærværk.

Fem år senere ville skæbnen, at de to mænd igen stod overfor hinanden, og den 25-årige tørstede tilsyneladende så meget efter hævn, at han overfaldte politimanden på åben gade.

- Den 25-årige hældte derefter sodavand ned ad ryggen på politimanden, fortæller vicepolitikommissær Bent Riber Nielsen fra lokalpolitiet i Silkeborg til mja.dk.

Den hævntørstige mand kan nu se frem til at blive siget for vold mod tjenestemand.