City Slide bestod test
Randers er klar til at gå videre med opførelsen af en 200 meter lang vandrutsjebane
Danmarks længste glidebane er med vand og skum sprøjtende ud til alle sider klar til at blive præsenteret i Randers.
Fredag testede arrangørerne konceptet på en mindre del af vandrutsjebanen, og banen bestod testen.
Testbanen bliver nu taget ned igen, og byggeriet af den endelige udgave af Randers City Slide kan begynde.
Se også: 200 meter lang glidebane
- I forhold til testen vil der komme en række ændringer. Det ene er vandkapaciteten, hvor vi har fået mulighed for at benytte os af en nærliggende brandhane. Derudover tænker vi grønt og bygger et lukket system, der kan genavnede vandet, når vi først har tanket op, siger Fjordblinks direktør, Henning Børgesen, som er en af leverandørerne til banen, i en pressemeddelelse.
Den 15. august vil vandrutsjebanen blive sat op for én dag på byens hovedpulsåre, Østervold. Her er det første gang, man kan opleve så stor en glidebane i Danmark.
Det er Randers Kommune og Randers EgnsTeater, der har taget initiativ til banen efter inspiration fra England.
Banen skal skabe synlighed om det kommende byudviklingsprojekt "Byen til vandet".
Du kan se billeder fra testen i videoen herunder: