Cirkus efterlyser stjålne crossere: - Uden dem er der ikke noget show

Cirkus Arena har fået stjålet seks gule motocross-motorcykler i Aarhus. Uden dem kan artisterne ikke gennemføre showet i den såkaldte dødskugle.

Cirkus Arena optræder på Tangkrogen i Aarhus i løbet af påsken, men hvis deres fem motocross-motorcykler ikke vender hjem, får de svært ved at gennemføre forestillingerne på almindelig vis.

Akrobater, cirkusheste og ikke mindst Bubber har indtaget Tangkrogen i Aarhus i løbet af påsken. Men selvom solen smiler til Aarhus tirsdag, hænger der en tung sky over Cirkus Arenas rød/gule cirkustelt.

Natten til tirsdag har cirkusset nemlig haft besøg af ubudne gæster.

Læs også Emma var ikke klar til voksenlivet – nu udlever hun sin barndomsdrøm

- Jeg tænkte, det er ikke muligt, det kan ikke lade sig gøre, verden er af lave, siger cirkusdirektøren for Cirkus Arena, Benny Berdino til TV2 ØSTJYLLAND om morgens frygtelige overraskelse.

Motorcyklerne betyder alt for de fem brasilianske ryttere, der kører på dem.

Benny Berdino, cirkusdirektør, Cirkus Arena

En eller flere tyve er i løbet af natten gået ind i teltet, og ved hjælp af værktøj har de brudt cirkussets såkaldte dødskugle op og stjålet i alt seks gule Suzuki-motocross-motorcykler.

- Motorcyklerne betyder alt for de seks brasilianske ryttere, der kører på dem, for uden cyklerne er de jo nærmest arbejdsløse, for uden dem er der ikke noget show, siger cirkusdirektøren.

De i alt seks motocross-motorcykler, der er blevet stjålet, er en vigtig del af årets forestilling. Her suser de seks brasilianske artister med millimeters afstand rundt i en båndflettet stålkugle på fire meter og 25 centimeter i diameter.

01:05

VIDEO: Det er denne stålkugle, som natten til tirsdag er blevet brudt op af en eller flere gerningsmænd.

Luk video

Beder aarhusianerne om hjælp

Cirkus Arena har allerede optrådt med fire forestillinger på Tangkrogen i Aarhus, og onsdag klokken 17, åbner de teltet op for publikum igen. Men uden de fem gule motocross-motorcykler, kan de seks artister ikke gennemføre det spektakulære show i dødskuglen.

- Det vil være sørgeligt, og jeg tror da også næsten, Bubber vil fælde en tåre, hvis han skal meddele gæsterne, at showet ikke bliver til noget, siger direktøren.

Sådan ser det blandt andet ud, når de fem artister laver deres show i dødskuglen. Foto: Cirkus Arena

Tyveriet er meldt til politiet, som lige nu efterlyser de seks gule motocross motorcykler. Direktøren mener dog, at det kan være aarhusianernes hjælp, der kan ende med at få motorcyklerne hjem til teltet og dermed redde showet i dødskuglen.

- Jeg tror, de skal findes, ved at nogle mennesker i byen har lagt mærke til dem, og vi håber, der er flere informationer, som kan hjælpe politiet med at finde dem, lyder det fra cirkusdirektøren.

Cirkus Arena har aldrig stået i en lignende situation, og selvom personale og artister sover tæt på teltet, er der ingen, der har hørt noget i løbet af natten. Ifølge cirkusdirektøren er der dog nogle af de ansatte, som har set en gruppe drenge gå rundt omkring teltet i løbet af mandag aften.

De efterlyste motocross motorcykler

Der er tale om:
 

  • Fem Suzuki-motocross-motorcykler
     
  • De er gule
     
  • De er 125 centimeter høje
     
  • De larmer og er svære at overhøre
     
  • De kan køre hurtigt
     
  • De er stjålet natten til tirsdag på Tangkrogen ved Aarhus Lystbådshavn
     

Kilde: Cirkus Arena

Én crosser er fundet

Politiet og cirkusset har også fået et tip fra et vidne, som har set en person køre på en gul Suzuki motocross motorcykel omkring klokken 07.30 ved Aarhus havn.

Læs også Hård nat for brandvæsenet: - Lige meget, hvor vi kiggede hen var noget i brand

- Det er en Suzuki-maskine, som har 125 kubik, så det er en attraktiv maskine for unge mennesker at suse rundt på. Så hvis man ser nogle på nogle gule motocross motorcykler uden registreringsnummer, så ring med det samme til 114, så vil politiet stå klar, og vi vil blive meget glade, hvis artisterne kan få deres maskiner inden showet i morgen, siger direktøren.

Cirkusdirektørens bøn blev hørt omkring klokken 16:15 tirsdag eftermiddag. Her ringede et vidne nemlig til Østjyllands Politi. Vidnet havde set nogle personer køre rundt på gule motocross motorcykler omkring Ellekærskolen i Aarhus. 

- Da vi kom hen til skolen holdt én af de seks motocross motorcykler foran skolen, og den er nu leveret tilbage til cirkusset, men vi efterlyser fortsat de resterende fem, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi, Jens Rønberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Vagtchefen opfordrer alle, der skulle se de resterende gule motocross motorcykler til at kontakte politiet på 114.

Hvis motocross motorcyklerne ikke er vendt hjem inden klokken 17 onsdag, får de fem artister svært ved at gennemføre deres show i dødskuglen.

Har fået en redningsring

Selvom Cirkus Arenas forestilling i dødskuglen er kommet i fare, er cirkusdirektøren fortsat optimistisk, og han tror også på, at det bliver muligt at gennemføre hele forestillingen som planlagt onsdag klokken 17.

Vi har fået en lille redningsring, fordi Suzuki har tilbudt, at de måske kan finde nogle maskiner et sted i Europa.

Benny Berdino, cirkusdirektør, Cirkus Arena

- Vi har fået en lille redningsring, fordi Suzuki har tilbudt, at de måske kan finde nogle maskiner et sted i Europa, som indeholder lige præcis det, som artisterne skal bruge for at kunne gennemføre showet, siger cirkusdirektøren for Cirkus Arena, Benny Berdino til TV2 ØSTJYLLAND.

Direktøren slår også fast at morgendagens publikum ikke skal være nervøse, og at cirkusset finder en måde at løse problemet på, uanset om motocross motorcyklerne vender hjem eller ej.

Cirkus Arena har forestillinger på tapetet på Tangkrogen i Aarhus alle dage i påsken.

Cirkusdirektøren satser stærkt på, at showet i dødskuglen bliver gennemføret onsdag.