Cindy og Kasper på 59 og 61 år dyrker sex med fremmede mænd

Østjyderne er blevet mere seksuelt frigjorte, siger ti forskellige sexologer. Det er ikke længere forbundet med tabu at evaluere sit sexliv

Cindy og Kasper har været lykkeligt gift i mere end 30 år.

Sex har altid været noget, som de har dyrket, inden de gik i seng om aftenen, men i februar sidste år ændrede deres sexliv sig markant.

Cindy følte ikke, at Kasper kunne tilfredsstille hende seksuelt, og i samråd besluttede de sig for at invitere fremmede mænd ind i deres hjem for at dyrke sex med dem.

Læs også Drømmer om sex i det fri

Når de får besøg af mændene, starter det med, at de drikker en kop kaffe og lærer hinanden bedre at kende.

Tiderne har skiftet, og det har også gjort, at vi åbner mere op i vores seksualitet.

Rikke Faurholdt, sexolog

- Der skal være meget tryghed omkring det. Det er alfa omega i det her, siger Kasper.

Cindy vil gerne lære dem at kende, inden de kaster sig på lagnerne. Af samme årsag går parret heller ikke i swingerklub, fordi de ikke føler, at de der kan lære mændene godt nok at kende. Og så bryder Cindy sig heller ikke om at dyrke sex, hvis der er mange andre, som kigger på.

Østjyderne er mere frigjorte

Østjyderne er generelt blevet mere seksuelt frigjorte. Det fortæller ti forskellige sexologer i Østjylland, som vi har talt med.

De siger, at en række nye forskellige seksuelle fællesskaber er dukket op, for eksempel kan du på flere hjemmesider aftale med fremmede om at dyrke sex i det fri. Du kan også lave din egen private swingerfest i hjemmet, eller du kan afprøve tantramassage.

Læs også En vibrator under træet? Sexlegetøj som gave hitter

Flere af sexologerne mener, at det er en generel tendens i samfundet:

- Tiderne har skiftet, og det har også gjort, at vi åbner mere op i vores seksualitet og tør kigge på den, uden at det er forbundet med skam og tabu, siger sexolog Rikke Faurholdt.

Mere sammenhold og et bedre ægteskab

Kasper og Cindy er enige om, at de har fået et bedre ægteskab efter, de har fået et vildere sexliv.

Jeg ville gerne sikre, at min kone får maksimalt nydelse.

Kasper

De taler mere om tingene, og sex er ikke længere noget, de kun gør inden sengetid, men når som helst de mærker lysten. Og så oplever de, at de har fået et bedre sammenhold.

Selvom det primært at Cindys behov, som bliver opfyldt, når parret får besøg, får Kasper også noget ud af det, selvom det i starten var svært for ham at se sin kone have samleje med en fremmed mand.

- Det er selvfølgelig nogle helt nye grænser. Og det er meget grænseoverskridende, men jeg var selv interesseret i det, og jeg ville gerne sikre, at min kone får maksimalt nydelse. Jeg synes, at jeg skylder hende det, siger Kasper, som også deltager, når hans kone dyrker sex med mændene.

Andre skulle gøre det samme

Cindy og Kasper forstår godt, hvis nogle synes, at det er vildt mærkeligt, at de dyrker sex med andre. De opfordrer dog andre par til at udforske deres seksuelle lyster.

Læs også Morten fra Randers dyrker sex på rastepladser og i skoven

- Hvis man har nogle lyster til at prøve noget af, så få kommunikeret med din partner omkring det. Det er kun at hoppe ud i det, siger Kasper, som igen påpeger, at deres ægteskab er blevet bedre.

Cindy og Kasper vil nu udvide deres sexliv endnu mere. Cindy vil nemlig gerne både bindes og have pisk. 

- Jeg bliver mere opstemt og vil have mere sex, jo mere pisk jeg får, siger hun.

Og selvom det er en hel ny verden for Kasper, så er han frisk på at prøve det af:

- Det har ligget meget fjernt fra min seksualitet. Jeg er en relativ blid elsker, og det her er noget, som jeg skal lære. Men jeg nyder alt, som kan give min kone af nydelse, siger Kasper.

Parret ønsker at være anonyme, fordi de ikke ønsker, at deres familie ved, at de har sex med fremmede mænd. Cindy og Kasper er fiktive navne. Deres rigtige navne er kendt af redaktionen.