Cindy Lauper giver koncert i Århus

Kvinden bag 80'er-hittet 'Girls Just Wanna Have Fun' besøger Train i Århus til sommer.

Østjyder med hang til iørefaldende 80'er-pop kan allerede nu sætte kryds i kalenderen tirsdag den 30. juni.

Her gæster den amerikanske sangerinde Cindy Lauper spillestedet Train i Århus.

Cindy Lauper er mest kendt for hitsene 'Girls Just Wanna Have Fun' og 'Time After Time'.

Selv om den 55-årige sangerinde havde sin storhedstid i midt-firserne, er hun dog stadig særdeles aktiv.

Så sent som sidste år udsendte hun dance-albummet 'Bring Ya To The Brink'.