Cimbria tæt på sensation
Randers Cimbria var tæt på at besejre topholdet Horsens i mændenes basketliga.
18. feb 2004, kl. 08:51
Mere end 30 dage gammel
Bundholdet Randers Cimbria var tæt på at besejre storfavoritterne fra Horsens, da de to klubber i aftes mødte hinanden i mændenes basketliga.
Horsens ligger på førstepladsen i ligaen, men alligevel formåede kronjyderne at følge med igennem hele kampen. Ved pausen var Cimbria foran med 43-40, men efter kampen måtte de hårdtarbejdende Randers-spillere dog gå til omklædning uden to tiltrængte point på kontoen. Kampen endte nemlig med et knebent nederlag på 82-86.
Marc Collins blev topscorer for Randers Cimbria med 18 point.