Cimbria kom stærkt igen

Forhindrede truende nederlag

Foto: Randers Cimbria

Randers Cimbria avancerede i aftes til en delt førsteplads i mændenes basketliga - men det holdt hårdt.

I udekampen mod bundholdet Næstved kom kronjyderne i uventede problemer. Midtvejs i opgøret førte sjællænderne overraskende med hele 51-37.

Derefter gik alvoren tilsyneladende op for Cimbria-spillerne, der fik vendt kampen i de sidste to quarters. Opgøret endte 86-84 til randrusianerne.

Sejren betyder, at Randers Cimbria nu indtager en delt førsteplads i Basketligaen sammen med aarhusianske Bakken Bears.

Begge østjyske klubber har 20 point. Bakken Bears har dog spillet to kampe færre end Cimbria.