Cimbria kollapsede mod bundholdet

Nedturen er total hos kronjyderne

Foto: Randers Cimbria

Heller ikke i grundspillet sidste hjemmekamp lykkedes det for Randers Cimbria at hive en tiltrængt sejr hjem.

Torsdag tabte kronjyderne i Arena Randers med 84-94 til bundholdet SISU i mændenes basketliga. Dermed fortsætter Cimbria en ikke specielt glorværdig stime på indtil videre ikke færre end otte nederlag på stribe.

I torsdagens kamp så det ellers længe ud til, at Randers Cimbria langt om længe kunne hente point. Midtvejs i opgøret førte kronjyderne 56-45.

Kunne ikke svare igen

Derefter nærmest kollapsede Randers Cimbria. Den efterfølgende periode blev tabt med hele 12-33, og derefter formåede hjemmeholdet aldrig for alvor at svare igen.

Chris Nielsen blev Cimbria-topscorer med 29 point.

Læs også Syv på stribe: Cimbria tabte igen, igen

Trods nederlaget til SISU ligger det skadesplagede Randers-mandskab stadig på en samlet sjetteplads i grundspillet.

Randers Cimbria har chance for oprejsning, når de mandag aften på udebane møder Svendborg Rabbits.

Netop Svendborg Rabbits tabte torsdag aften knebent til Horsens IC på udebane.