Cigarettyv på spil: Stjal fire kartoner i Netto
Fire kartoner cigaretter var udbyttet under et butikstyveri
Netto i Lystrup var i går aftes kl. 18.05 udsat for et tricktyveri, oplyser Østjyllands Politi.
En mand ønskede at købe fire kartoner cigaretter, men endte i stedet med at flygte med cigaretterne under armen uden at betale.
Han kørte i en mørkegrå Peugeot og beskrives som nordafrikansk af udseende samt 30-40 år.
Under tyveriet bar han joggingbukser og blå sko. Han var kraftig af bygning, brun i huden og havde sort kort hår.
Læs også
Ved kassen talte han dansk med accent.
Vidner i sagen kan kontakte Østjyllands Politi på 114.
Det er ikke første gang, at tyve bevidst går efter cigaretter. I marts blev en 41-årig mand varetægtsfængslet i fire uger efter at have forsøgt sig med to tricktyverier af cigaretter på samme aften.
Det var i denne Netto, at tyven stjal cigaretterne.