Christians dreng endelig skoleglad: Nu flytter familien efter lukning

Familie fra Grenaa ser sig nødsaget til at flytte fra Norddjurs Kommune efter nyheden om lukningen af Mølleskolen. Hensynet til sønnen Marcus vægter højest

Marcus går i 4. klasse på Mølleskolen, som nu lukker. Det er han og familien godt trætte af. Foto: Privat

Christian Pedersens søn Marcus går i en specialklasse på den snart lukkede Mølleskolen syd for Grenaa. Her har han efter en turbulent tid på en anden større skole endelig fundet lykken og er blevet glad.

Det frygter faren nu går tabt med kommunens beslutning om at lukke Mølleskolen.

Vi frygter, at alt det, der er blevet bygget op, falder væk under ham. Allerede da Marcus hørte om risikoen for lukningen, brød han sammen.

Christian Pedersen, far

- Vi frygter, at alt det, der er blevet bygget op, falder væk under ham. Allerede da Marcus hørte om risikoen for lukningen, brød han sammen. Der tænkte min kæreste og jeg, at nu begynder helvedet igen, siger Christian Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Marcus begyndte i 0. klasse på Kattegatskolen i Grenaa, men her faldt han aldrig til. De store rammer og mange elever var ikke gavnligt for en dreng med behov for ro og ekstra hjælp.

Christian Pedersen frygter for sin søns skolegang fremover, efter Mølleskolen lukker. Foto: Privat

Måtte gå ned i tid

- Når jeg afleverede ham i skolen, græd han. Jeg måtte gå ned i tid på jobbet tre gange, fordi jeg tit måtte hente ham før tid. Det var et rent helvede, fortæller Christian Pedersen og fortsætter:

- Fagligt var han fuldstændig hægtet af og tabt.

Læs også Reaktioner på skolelukning: - Vi er hele følelsesregisteret igennem

Derfor tog familien en drastisk beslutning i slutningen af Marcus' tid i 2. klasse. Der skulle ske noget nyt.

I samarbejde med Norddjurs Kommune faldt valget på den mindre Mølleskolen syd for Grenaa, og allerede efter den første uge kunne lærerne og familien mærke en stor forandring.

- Lynhurtigt var Marcus skoleglad igen, og der var slet ikke de samme kampe med. Det gik herfra kun en vej. Han har fået gåpåmodet tilbage og arbejder hårdt på at løfte sig, siger Christian Pedersen.

06:48

VIDEO: Skoleleder på Mølleskolen, Erik Vedelsbo Falk, fortalte tirsdag, at personalet, børnene og forældrene har været hele følelsesregisteret igennem.

Luk video

Skal tilbage på større skole

Det er nu lykkes at få sønnen helt op på 4.klasses-niveau, som han nu også går i.

Men familien frygter, at al fremgangen kan gå tabt med meldingen om, at skolen lukker.

Det er den større skole, som Marcus kommer fra. Her trives han ikke, så vi kigger i stedet på alternativer.

Christian Pedersen, far

- Der er lagt op til, at specialklasserne rykker ind på Kattegatskolen i Grenaa. Men det er den større skole, som Marcus kommer fra. Her trives han ikke, så vi kigger i stedet på alternativer, forklarer faren.

Det mest oplagte for familien er derfor at flytte til en anden kommune med et passende tilbud for deres dreng.

- Vi har allerede aftalt, at vi flytter. Vi kigger mod Syddjurs, men afstanden til skolerne her bliver for stor, hvis vi bliver boende. Vi er ligeglade med, hvor vi bor, så længe vores søn trives, siger Christian Pedersen.

02:37

VIDEO: Bettina Helweg vil ligesom Christian Pedersen ikke flytte sine børn til andre skoler i Norddjurs. 

Luk video

Mange frustrationer

Og familien Pedersen er ikke ene om at være frustreret efter nyheden om skolelukningen.

De forældre og andre personer involveret i skolen, som TV2 ØSTJYLLAND talte med tirsdag, deler alle hans bekymringer og frustrationer.

Læs også Syddjurs Kommune klar til elever fra nabokommune

- Det har alt for store konsekvenser for de kære børn. Jeg føler ikke, at man har tænkt på børnene i den her situation, sagde forælder til to børn på Mølleskolen, Bettina Helweg, tirsdag.

- Der er forskellige følelser. Der er raseri, fordi at man tager en beslutning, hvor man ikke vægter børnenes tarv. Vi har også en følelse af lettelse, for det har været en lang kamp, lød det videre fra formand for skolebestyrelsen, Christian Breinholt, til TV2 ØSTJYLLAND.

Christian Breinholt er vred over beslutningen og hele processen hertil. 

Flere andre muligheder

- De har ikke kunnet nå at læse alle de høringssvar, der er kommet. Det har været en pseudoproces. Det her er besluttet, fordi at man er bange for erhvervslivets reaktion, hvis man lukker skolen over i det andet område. Det handler ikke om børnene, sagde han tirsdag. 

Norddjurs Kommune foreslår, at eleverne i de almindelige klasser fra Mølleskolen skal rykke ud til Toubroskolen, men det er der flere forældre, der ikke ønsker.

Vi tror ikke på, at beslutningen er bæredygtigt, derfor er der ikke en stor del af eleverne, der rykker på Toubroskolen.

Christian Breinholt, formand for skolebestyrelsen

- Vi tror ikke på, at beslutningen er bæredygtigt, derfor er der ikke en stor del af eleverne, der rykker på Toubroskolen, sagde Christian Breinholt:

- Vi har to spor, vi har en friskoletanke, vi arbejder hårdt på, og så har vi en naboskole i Syddjurs Kommune, der lægger tæt på her, som der er også er en stor gruppe forældre, der vil over på, fortsatte han.

Trykket stemning

Bettina Helweg ønsker heller ikke flytte sine børn til Toubroskolen, da de så skal skifte skole, når de når til 7. klasse igen.

Skolelederen på Mølleskolen var tirsdag også ked af beslutningen og fortalte, at stemningen på skolen var rigtig trykket.

Læs også Norddjurs-politikere: Derfor lukker vi Mølleskolen

- Der var nogen, der græd, og nogen der blev vrede. Hele følelsesregisteret har været i spil, sagde skoleleder på Mølleskolen, Erik Vedelsbo Falk, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han er dog glad for den opbakning, som skolen har fået af forældre.

03:00

VIDEO: Christian Breinholt forstår ikke hvorfor, at det er Mølleskolen, der skal lukke. 

Luk video