Christian er misbruger: Den rene kokain er ekstrem

Markant stærkere kokain skaber konflikter som aldrig før, lyder det fra narkoman og leder af fixerummet ved Kirkens Korshær i Aarhus

02:04

- Alle mennesker bliver psykotiske af kokain på et eller andet plan, siger Christian. Han har været narkoman i ti år.

Christian er narkoman gennem 10 år. Han kender Aarhus' narkomiljø ud og ind.

Christian har mærket, at kokainen er blevet renere på egen krop.

Når man puster røgen ud, så går der ikke mere end syv sekunder, før effekten rammer.

Christian, narkoman

- Det er så ekstremt, at det næsten er for meget, siger Christian, der som misbruger af mange stoffer en gang i mellem ryger den stærke kokain.

- Når man puster røgen ud, så går der ikke mere end syv sekunder, før effekten rammer, siger han.

Massive mængder af kokain i fixerum

I byens eneste fixerum ved Kirkens Korshær ryges og sniffes den stærke kokain mere, end den plejer.

01:26

På bare to år er renheden i kokainen på gadeplan steget dramatisk. Særligt i Aarhus, hvor renheden er oppe på 70 procent. Det øger risikoen for psykoser, slagsmål og selvmord.

Luk video

Et fixerum, som mange udsatte bruger til at tage hårde stoffer i ly for omverden.  På et år er indtaget af kokain steget fra 179 gange til 1752. Med andre ord er det fra foråret 2016 til nu sket en 10-dobling. Flere gange er det den stærke kokain, som misbrugerne tager.

- Gennem den hårde kokain er folk helt oppe at køre. De bliver næsten psykotiske af det, siger Ole Thvilum, Souschef ved Kirkens Korshær, som har mange af byens udsatte gennem deres varmestue.

Læs også Rådmand: Fixerum redder menneskeliv

Flere konflikter

Han er sikker på, at den hårde kokain florerer mere end tidligere i Aarhus. Han ser oftere, konflikter udspille sig, fordi stoffet er blevet stærkere.

- Vi har flere tilfælde af overdoser, hallucinationer, forfølgelsesvanvid og kramper. En kokainmisbruger er også tit helt oppe at køre, og det kan godt være konfliktskabende. Det gør det kompliceret for personalet at være her samtidig, siger han.

Gennem den hårde kokain er folk helt oppe at køre. De bliver næsten psykotiske af det.

Ole Thvilum, Souschef ved Kirkens Korshær

Konflikter er ikke et fremmed syn uden for fixerummet. I gadebillet oplever Christian gennem sit liv som narkoman, virkeligheden er blevet mere rå. I takt med, at den hårde kokain vinder terræn i gademiljøet, er der også kortere tid imellem pludseligt opståede konflikter. Jo renere kokainen er, jo farligere situationer opstår der mellem narkomanerne i byen.

- Alle mennesker bliver psykotiske af kokain på et eller andet plan, siger han og fortsætter;

- Jeg kender folk, der er fuldstændig utilregnelige, som lige pludselig kan finde på at stikke én ned.

Aldrig været nemmere

I de mange år, Christian har været narkoman, er stofferne blevet meget lettere at skaffe, end det var engang. Da han kom til byen for 16 år siden, var det svært bare at skaffe hash, men i dag har det aldrig været nemmere at vælge og vrage mellem tilbuddene af alverdens stoffer.

00:15

Morten Hesse, der er forsker på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, forudser, at risikoen for ballade, psykoser og selvstiger i takt med kokains renhed.

Luk video

- Det har aldrig været nemmere at skaffe stoffer, end det er i dag. Jeg tror, det bliver renere og renere, billigere og billigere, bedre og bedre, siger Christian.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Christian, der har været narkoman i ti år.