Chris Anker skipper dansk licens

Chris Anker Sørensen fra Hammel dropper ved årsskiftet sin danske cy­kellicens til fordel for en tilsvaren­de i Luxembourg.

Foto: Colourbox

Chris Anker Sørensen bor i dag i Luxembourg, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger sker skiftet som følge af, at den internatio­nale cykelunion har krævet, at rytterne er på papir i det land, hvor de opholder sig mest.

Chris Anker Sørensen tilknyttes holdet ACC Contern, der også tæller Schleck-brødrene Frank og Andy samt Team Columbias Kim Kirchen.

Rytterens dagligdag bliver ikke ændret ved licensskiftet, og Chris Anker Sørensen vil således også i fremtiden repræsentere Danmark i internationale konkurrencer.