Chokoladeglade tyve på spil i Randers

Brød ind i smørrebrødsforretning i nærheden af rutebilstationen

Foto: Colourbox

Foto: Google Maps

1 af 2

Det er lykkedes for en eller flere ukendte gerningsmænd at stjæle op mod 40 æsker chokolade under et indbrud i en butik i Randers.

Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene ind i en smørrebrødsforretning i Trangstræde nær rutebilstationen midt i byen.

Gerningsmændene kom ind i forretningen ved at afliste en rude. Derefter stjal de mellem 30 og 40 æsker chokolade fra Karamelfabrikken.

Tyvene stjal også 18 store juleøl samt en rustfri køkkenmaskine, inden de forlod stedet.

Tyveriet blev anmeldt til politiet i går, lørdag.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.